Foreningen Nordsvensk Hest

Jylland Nord/Midt

Frivillig køreprøve for 3-års hopper og vallakker

 

 

Treårshopper og vallakker af racen Nordsvensk Brugshest kan tildeles en kørepræmie efter at have aflagt en frivillig køreprøve foran en dommer, der er specielt udvalgt af FNH’s bestyrelse. Ejeren skal være medlem af FNH.

 

For at få lov til at aflægge prøven skal hesten være registreret i FNH’s register Grundstambogen del 1 og tilmeldt den lokale pladsansvarlige i distriktet med henblik på eksteriørbedømmelse ved sommerkåring.

Angiv på tilmeldingsblanketten, at hesten skal aflægge frivillig prøve for tresårsheste.

 

Dommeren skal oprette en protokol ved udført køreprøve på en særlig blanket. Blanketten rekvireres fra FNH. En kopi af blanketten afleveres til hestens ejer, arrangøren opbevarer en arkivkopi, og originalen sendes til FNH’s registratur senest den 1. oktober det pågældende år. FNH sender en kørepræmie til hestes ejer, efter at originalen er modtaget af FNH’s registratur.

 

Prøven skal aflægges ved en sommerkåring, hvor hesten skal være tilmeldt for eksteriørbedømmelse og frivillig køreprøve for treårsheste.

 

Formålet med prøven er at belønne og tilskynde til kørsel med heste.

Køreprøven skal aflægges som enspand. Hesten skal være udstyret med en vel tilpasset stavsele, og hovedtøjet skal være med et trensebid eller stangbid af vedtaget type. Hjælpetøjler og lignende er ikke tilladt. En medhjælper skal være til stede ved for- og fraspænding. Dommeren har ret til at afbryde forspændingen, hvis han/hun ud fra et sikkerhedshensyn anser det for nødvendigt.

 

Lunningsbåga, hesteslæbe med let læs, kærre eller vogn må bruges. Trækstænger skal bruges.

 

Forspænding udelukkende med skagler (trækliner) er ikke tilladt.

 

Køreprøven skal vise, at hesten accepterer tryk fra trækstængerne og en lettere trækmodstand.

Banen skal lægges sådan, at hesten køres i skridt på såvel højre som venstre volte. Desuden skal hesten standse efter dommerens anvisning.

 

Strækningen, der skal køres, skal være mindst 300 meter.

 

Følgende momenter bliver bedømt:

  • forspænding, fraspænding (en hjælper skal være til stede)
  • igangsætning, trækteknik og trækvilje
  • parader
  • temperament, samarbejdsvilje og lydighed
  • helhedsindtryk inklusive selens tilpasning og kuskens påvirkning